Gården ligger på smukke naturskønne Tuse Næs (4300 Holbæk). Vi har adgang til vandet med skoven i baghaven.
Vi er flyttet ind på vores gård i Januar 2026 og er ved at opdatere vores faciliteter, så gården kommer til at rumme 14 nyrenoverede bokse med tilsvarende jord- og græsfolde, 7 store løsdriftfolde, 20x60 ridebane, ny renoveret ridehus (er i proces), staldpige lejligheder og forhåbentlig også 250m ovalbane.
Stald Beyer er en salgs- og træningsstald for islandske heste.
Primære beskæftigelse er salg og kommision. Gennem de sidste 3 år har jeg hjulpet kunder med at sælge lige knapt 200 heste. Derudover har jeg trænings- og tilridningsheste, samt et mindre omfang undervisning.
Selv har jeg arbejdet i flere professionelle stalde for blandt andet Rasmus Møller Jensen, og Tania Højvang. Derudover har jeg flere års erfaring på stævnebanerne, hvor jeg blandt andet har redet med på det danske landshold på forskellige heste. Jeg brænder for udviklingen af både mig selv rideteknisk, men særligt udviklingen og træningen af en bred vifte af forskellige heste.
Stald Beyer er drevet af Smilla Beyer. Jeg har som oftest mellem 15-25 kundeheste alt afhængig af sæson og staldhjælp. Derudover har jeg selv mine egne konkurrenceheste, enkelte avlshopper samt ungheste.